|
UPDATE: Så er der lidt billeder i "Fotos og billeder" sektionen til dem som ikke så koncerten og til dem som gerne vil genopleve lidt af stemningen!
--- Koncerten var super. Der var en god blanding mellem engelske og spanske sange med overvægt af de spanske. Der var dans og også lidt show, men ikke som sidst da vi så hende i Berlin. Det synes jeg dog ikke gjorde så meget. Hun spillede mange af mine favoritter og koncerten varede mere end 1½ time uden pause. Vi tog selvfølgelig helt fra Hvidovre for at se Shakira i Gigantium i Aalborg fredag den 9. marts 2007 og det var hele rejsen værd! Selv om vi var på plads i salen allerede før kl. 19 var der mange mennesker. Vi fik en plads til højre for scenen ca. 30 meter fra den. Dog stod vi ved en lille gang hvor Shakira måske ville gå ud en under en enkelt sang. Som det kan ses på billederne lykkedes det for Sandra at hilse på Shakira, få overrakt vores Colombianske flag-bælte til Shakira som hun faktisk tog på, men desværre gav hun det væk efterfølgende. Et stort øjeblik under koncerten som bare gjorde oplevelsen endnu bedre!
Vi har 14 videoer og ca. 90 billeder, men vores position og konstant frygt for vagterne (da vi ikke måtte have kamera med eller bruge det) gjorde at meget få af dem er i god kvalitet. Er der nogen som har billeder vil vi meget gerne se dem eller have dem her til hjemmesiden så alle vores brugere kan få glæde af dem. Hilsner til alle jer vi mødte i salen før og efter koncerten! Tilføj til favoritter (1)
Kun registrerede brugere kan skrive kommentarer. Log venligst ind eller registrer dig. Powered by AkoComment Tweaked Special Edition v.1.4.4
|